Fredensvang hundesalon

Hos Fredensvang Hundesalon, gør jeg en dyd ud af, at alle hunde skal føle sig trygge, når de besøger salonen. Jeg giver den enkelte hund min fulde opmærksomhed, og der gøres en stor indsats for at skabe ro og tryghed omkring hunden. 

KONTAKT OS

Hundesalon med speciale i pelsracer og selskabshunde

- Professionel og erfaren hundefrisør

Fredensvang Hundesalon er en professionel og erfaren hundefrisør, der tilbyder bad, klip og generel soignering af hunde. Jeg er specialist i klipning af små og mellemstore pelsracer og selskabshunde, og jeg skaber gerne søde klipninger, hvis pelsen er til det. 

Med udgangspunkt i en samtale med hundeejer om forventninger til klipningen finder vi den rette frisure, der passer til den enkelte hund. Hvad enten hunden er en mindre pelsrace eller en nyere blandingsrace, så sørger jeg altid for professionel klipning og afleverer hunden pænest mulig. Jeg har blandt andet erfaring med mange racer, her er nævnt nogle:

Racer

  • Havanese

  • Malteser

  • Shih Tzu

  • Bichon Frisé

  • Lasa Apso

  • Yorkshire Terriere

  • Westier

  • Cairn Terriere

  • King Charles Spaniels

  • Pudler

  • Gravhunde

  • Pomeranian

  • Coton De Tulear (bomuldshunde)

Blandingsracer

  • Goldendoodles

  • Labradoodles

  • Boomer

  • Cava Poo

  • Cocker Poo

  • Hava Poo

  • Malti Poo

Tryg og rolig hundeklipning

At gå til hundefrisør er en tillidssag. Derfor gør jeg en dyd ud af, at alle hunde skal føle sig trygge, når de besøger salonen. Jeg giver den enkelte hund min fulde opmærksomhed, og der gøres en stor indsats for at skabe ro og tryghed omkring hunden. Det resulterer i en rolig hund, der slapper mest muligt af på bordet, mens der arbejdes. 


Mit fokus er på hundens velvære, og derfor arbejder jeg altid med hunden frem for mod hunden. Det er nemlig alfa og omega for mig, at hunden får den bedst mulige oplevelse under sit besøg hos hundefrisøren. 

Professionel hundesalon med førsteklasses udstyr

Når du vælger Fredensvang Hundesalon til klipning af din hund, er du garanteret udstyr af højeste kvalitet. Alt udstyr, lige fra sakse og klippemaskiner til føn og blowers, er i en professionel liga, så hunden kun får det allerbedste. Det gælder naturligvis også for den shampoo og conditioner, jeg anvender, at det er produkter af høj kvalitet.


Hunden vaskes i min høje og store vask, der er behagelig i højde for både hunden og jeg. Er hunden af en større race, har jeg også en gulvvask, så hunden kan vaskes i en nedsænket del på gulvet med afløb. Bordet kan desuden køres langt ned, så de store hunde selv kan gå derop. Hvis hunden er meget stor, klipper jeg den blot stående på gulvet. 

Hunden tørres ved at blowes eller fønes siddende eller stående. Efter vask får de fleste hunde sig en lille pause, hvor de i ro og mag kan sidde i vasken og tørre lige så langsomt, mens de følger med i, hvad der sker i salonen. Derefter færdiggøres tørringen af hunden på klippebordet, inden klipningen afsluttes.

 

Der er derudover varme i gulvet i salonen, så den færdigklippede hund kan lægge sig og slappe af på de varme klinker eller putte sig i én af de kurve, jeg har stående.

Passioneret hundefrisør

Igennem mange år har jeg udstillet og klippet de firbenede venner, som jeg har en stor passion for. Jeg er oplært i en større hundesalon på Fyn, og har derudover finpudset mine evner ved utallige klippekurser og seminarer i både Danmark og Sverige. 


Min interesse for klipning, soignering og pelspleje stammer fra min omfattende erfaring med udstilling af hunde. Jeg har DKK stambogsført opdræt af sorte dværgpudler og er meget aktiv på både danske og udenlandske udstillinger, hvilket stiller store krav til perfekt grooming. 

Følg med på facebook

Følg med på Fredensvang Hundesalon på facebook hvor der løbende bliver lavet opdateringer om salonen.