Info om klipning

KONTAKT OS

Priser og betingelser

 

I Fredensvang Hundesalon tilbyder jeg klipning, vask og soignering af små og mellemstore hunde. Priserne herunder er inklusive bad, føn, klipning og soignering, hvilken indebærer negleklip samt rens og pluk af ørehår, såfremt hunden tillader det. 


Priserne er vejledende. Det betyder, at der kan være variation i forhold til størrelse på hunden, pelsens længde og tilstand samt ønske til klipning. Ved blandingshunde kan prisen først afgøres, når hunden er i salonen. Racer, der afviger fra normalen i størrelsen, tillægges et ekstra gebyr, der svarer til klipning af racer i lignende størrelse.

Ekstra lille hund: 750 kr.
Lille hund:
975 kr.
Mellem hund: fra 1.000 - 1.200 kr. fra ca. 33 cm i skulderhøjde.

Ekstra gebyr kan komme på såfremt hunden er meget sammenfiltret, har lopper, eller der ønskes en ekstra lang bamseklip, eller håndklip.

Har hunden lopper, lægges der er rengørings- og desinficeringsgebyr på 250 kr. oveni prisen.

Bliver du forhindret, skal du aflyse din tid senest 24 timer før aftalen. Ved udeblivelse eller for sent afbud opkræves der et gebyr på 500 kr.

Forbehold og tillæg

Der tages forbehold for prisændringer, når hunden er tilset eller ved afhentning. Prisen kan desuden variere alt efter ønske til klipning, eller hvis opgaven er ekstra tidskrævende, for eksempel ved stort bamseklip eller som følge af filtring.

 

Der kan ligeledes komme filtertillæg, hvis hunden er meget filtret. Det belaster og slider nemlig både skær og sakse i en sådan grad, at de skal til slibning umiddelbart efter klipning af hunden. Kommer hunden gentagne gange filtret ind i salonen, kan jeg være nødsaget til at afvise hunden. 

Ønskes der længere klip, hvor hunden har enkelte filtre i pelsen, må det accepteres, at der stadig kan være filtre i pelsen efter klipningen. I de fleste tilfælde kan det ikke lade sig gøre at klippe en længere klip. Kunden har ansvaret for udredning af hunden - går kunden ud af salonen, er der ingen reklamationsret efterfølgende. Jeg tilretter naturligvis gerne, inden hunden forlader salonen. 


Glemte liner og halsbånd eftersendes ikke, men kan til enhver tid hentes i salonen. Det er kundens eget ansvar at tjekke, om hunden har korrekt halsbånd og line med fra salonen, samt at se efter, om hunden har det hele på.   

Din hund - dit ansvar

Når du afleverer din hund til klipning i salonen, er det på dit ansvar. Det betyder også, at eventuelle skader ikke betales af salonen. Herunder kan du læse mere om, hvordan du bedst muligt forbereder din hund på et besøg ved hundefrisøren, og hvad der kan øge risikoen for skader. 


Hunde er levende væsner, der kan gøre uforudsigelige ting. Som følge af, at hunden står uroligt på bordet, er aggressiv, usikker, forsøger at hoppe ned, bider ud efter saks, maskine eller hænder, laver krumspring og glider, kradser i hoved-øjenområdet med mere, kan der ske uheld i salonen.

 

For at sikre dig bedst muligt mod skader på hunden og for at få den bedste oplevelse ved hundefrisøren, er det derfor vigtigt at forberede hunden. Det gør du ved at:

  • Vænne hunden til at stå på et bord og blive børstet

  • Vænne hunden til berøring og til at kunne stå stille

  • Vænne hunden til at blive badet

  • Komme jævnligt til hundefrisøren, minimum fire gange årligt

  • Lade hvalpe besøge hundefrisøren allerede når den er 3-4 måneder til et hvalpetjek

Har hunden vorter, flere ulveklør, knuder eller lignende, kan der også ske uheld. Er hunden meget filtret helt ind til huden, øges også risikoen for skader. Det kan være klippeskader, vrid, hudafskrabninger eller lignende, da filtrede hunde ikke er vant til børstning og vil forsøge at vride sig væk.

 

Er ørerne filtret ind til huden, kan hunden ligeledes få blodører. Det betyder, at hunden ryster hul på spidsen af ørerne, hvorefter blod kommer ud. Filtrede ører resulterer nemlig i, at blodtilførslen til ørespidserne er formindsket, hvorfor det vil spænde i ørene på hunden, når de klippes fri. 


Derfor er det vigtigt, at du læser og forstår følgende inden hunden afleveres i salonen: Den lovpligtige hundeansvarsforsikring skal bruges, såfremt jeres hund bider mig eller ødelægger ting i salonen. Din hunds sygeforsikring dækker i de fleste tilfælde skader, der skal behandles hos dyrlægen. Kontakt jeres forsikringsselskab.

Find os her

Synnedrupvej 22
8340 Malling

51 90 28 82

charlotte@linneberg.dk

Kontakt os

hCaptcha